Prøvetagninger, isbjerge og hyttetur…

Vores prøvetagninger fortsætter og alt går indtil videre stadig efter planen, så det er super!

Isbjerge:

Vi har haft en periode med mange isbjerge – og et af de lidt større kiggede også forbi vores mesokosmos… Dog uden at ramme nogle af dem!

Vi har derfor en ’isbjerg-vagt’ om natten, som enkelte gange har skullet tilkalde vores bådfører, så de kunne sejle ud og forsøge at skubbe isbjergene væk. Skulle isbjergene komme for tæt på mesokosmos’ene ville de potentielt kunne ødelægge dem og dermed forsøget.

Flyvende snegle:

I flere omgange har vi også været på snegle-jagt! Her i det høje nord findes en bestemt slags snegle (kaldet ‘Flügelschnecken’ på tysk – eller direkte oversat til dansk ‘vingesnegle), som bevæger sig i vandsøjlen vha. vinger. Disse snegles sneglehus – og dermed sneglenes eksistens – kan være truet af øget CO2, da sneglehuset potentielt kan blive nedbrudt under højere CO2-niveauer i havet. Vi skulle derfor fange disse ‘flyvende’ snegle og sætte dem ud i de 9 mesokosmos med variabel CO2-niveauer.

Hytte/vandretur:

Og så havde vi vores første fridag i går! Vores første fridag i tre uger – det var rigtig dejligt. Vi var 5 der sejlede til en anden fjord (Engelskbukta), hvor vi først vandrede ca. 2 timer til en gletsjer og efter endt mission spiste i en hytte. Super hyggelig dag/aften og dejligt med et afbræk fra prøvetagningerne – det var vi mange, der trængte til.

Lilla tundra blomster – og gletsjeren i baggrunden.

    

Organge lav på en sten nær vandkanten og knogler fra en sæl.

Altid godt med én til at bære, når vandet er lidt for dybt til vandrestøvler 🙂

Og efter ca. 4 timers vandreture fik vi aftensmad ved den lille hytte!

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: